Velkommen til ideate.nu

Vi er meget glade for du vil være med til at beta-teste platformen og vi har sat denne lille intro sammen til at få dig godt fra start

Hvorfor anvende en platform som ideate?

Vi har ofte set, at innovationsprocesser forbliver lukkede og det er svært løbende at samle og diskutere ideer med en større gruppe mennesker og udnytte alle deres indsigter.

Ofte sker det gennem: Workshops, fokusgrupper eller spørgeskemaer, men mange af dem er tidskrævende, envejs (informationen deles sjældent mellem deltagerne) og ofte afholdes de kun enkelte gange for hvert projekt.

Vi vil understøtte kommunikationen mellem de ansvarlige for innovationsprocessen og alle de interessenter, der har mange spændende perspektiver og ideer til hvordan aktuelle problemer kan løses. Derfor har vi skabt ideate.

Platformen er støttet af Innovationsfonden og vi afprøver den i øjeblikket med henblik på at køre inspirationsprocesser omkring håndteringen og konsekvenserne af corona. Vi samler de kataloger vi udvikler under navnet “ReInvent”. 

Hvad vil det sige, at platformen er i beta

Vi er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle platformen og selvom den er fuld funktionel, samler vi løbende brugerinput og ændre produktet løbende baseret på den feedback vi modtager. Derfor vil vi løbende ændre og udvide funktionaliteten på ugentlig basis. Således kan menuer og elementer være blevet flyttet rundt og nye features kan være tilføjet. Der kan også være enkelte fejl vi endnu ikke har opdaget, men vil selvfølgelig få dem rettet så snart vi finder dem.

Det at teste den af i denne tidlige fase kan til gengæld betyde, at du er med til at afprøve helt ny teknologi, alle dine input kommer direkte videre til vores udviklingsteam og vi typisk kan give support indenfor et par timer. Har du feedback, spørgsmål eller problemer er du meget velkommen til at skrive direkte til: thomas@kiteinvent.com

Hvordan opretter jeg mig som bruger

Når du klikker på log-in har du mulighed for at oprette en ny bruger. Du kan på nuværende tidspunkt oprette dig enten med en Google konto eller en e-mail. Det letteste er at anvende en Google konto. Alternativt, skal du bekræfte din e-mail før du kan komme i gang. Modtager du ikke mailen kan det være nødvendigt at tjekke i spam-folderen eller under andre e-mails, hvis du har en fokuseret indbakke.

Kataloger

Det første begreb du bør kende til er kataloger. Et katalog indeholder inspirationsmateriale. Dette inspirationsmateriale vil løbende blive samlet i historier (stories). Disse historier er interaktive og det fællesskab du inviterer til at bidrage til dit katalog, kan være med til at komme med feedback og forme historierne.

Når du starter op, har du kun to muligheder:

1) Du kan oprette et nyt katalog 

2) Eller du kan koble dig på et eksisterende katalog. Her skal du bruge en kode fra dem som har lavet kataloget eller et smart link. Bed om at få tilsendt et link og du er i gang.

 

Startside for et katalog

Startsiden for et katalog består af en række forskellige blokke.

Historier

I venstre side er titlen på kataloget, en undertitel, en beskrivelse af kataloget og en række forskellige historier indenfor kataloget.

Historierne kan være inddelt i nogle temaer som på nuværende tidspunkt er grupperingsoverskrifter. 

Indstillinger

Der er også en indstillinger (settings) fane hvor ejer/admin af kataloget kan tilføje og invitere brugere. Denne fane er ikke synlig for den almindelige deltager (participants).

Under indstillinger er der mulighed for at lave en invitationskode til kataloget (join code). Denne kode kan sendes ud til dem, der skal være del af fællesskabet. Som udgangspunkt bliver alle normale deltagere, men under indstillinger kan deres rolle ændres, hvis de skal være med til at administrere kataloget.

Tjenester (favors) – under udvikling

Øverst i højre side er et punkt kaldet tjenester (favors). Her kan man som katalogejer bede brugerne om en eller flere tjenester. En tjeneste kan f.eks. være at vurdere og kommentere forskellige historier.

Inspirationsblokke

I højre side under tjenester er der mulighed for at tilføje inspirationsblokke. En inspirationsblok kan være knyttet til et katalog og/eller en historie. Alle kan oprette inspirationsblokke og det kan være en kommentar, et udpluk af et interview eller et link. Hvis et link tilføjes, henter vi et billede og en beskrivelse fra linket, hvis det er tilgængeligt. Der vil typisk gå 5 sekunder før billedet er hentet (anvender open graph). 

En inspirationsblok kan tilknyttes en eller flere historier med drag-and-drop.

Inspirationsblokke er som udgangspunkt meget fleksible og alle kan oprette en inspirationsblok.

 

Historier

En historie består af en titel, en underoverskrift og en beskrivelse. 

En historie kan have en række interaktive elementer, hvor fællesskabet kan komme med input og ideer.

I øjeblikket understøttes følgende interaktive elementer:

  • Inspirationsblokke: Ved hjælp af drag-and-drop er der mulighed for at trække inspirationsblokke ind i historien.
  • Spørgeskemafelt: Hvor brugerne kan svare på hurtige spørgsmål
  • Kommentar: Mulighed for at bede om en tekstkommentar
  • Vurdering: En række korte spørgsmål med mulighed for at vælge en værdi mellem 1-10.
  • Feature function puzzle (under udvikling): Prioritering af forskellige ideer.

Derudover er der altid mulighed for at tilføje en inspirationsblok i højre side. Vi vil løbende udvide og forfine de interaktive muligheder.

Indholdsfortegnelse

Øverst i højre side er der en kort indholdsfortegnelse (Contents) over kataloget, hvor man hurtigt kan hoppe mellem de forskellige historier.

 

Innovationsproces

Ideate diktere ikke en specifik innovationsproces, så det kan tilpasses til mange forskellige processer. Vi har som udgangspunkt bygget værktøjet op omkring tre hovedaktiviteter.

(D) Diverge – indhentning af ny inspiration, hvor hovedfokus er på at få så mange perspektiver og ideer på en problemstilling som muligt.

(O) Organize – her er fokus på hvordan inspirationskilderne kan grupperes og organiseres i forskellige historier eller koncepter. Her samles op på den inspiration som er indhentet.

(F) Feedback – Feedback fasen er en fase, hvor der er mulighed for at få feedback på konkrete ideer, historier og koncepter. Denne fase er rettet mod det tidspunkt, hvor der er konkrete bud på koncepter eller løsninger og hvor man gerne vil involvere fællesskabet i at prioritere, vurdere og kommentere de præsenterede ideer.

De tre faser er ikke nødvendigvis sekventielle, men der vil typisk være behov for at springe mellem de tre faser løbende.

En proces kunne f.eks. se ud på denne måde

 

Eksempel på proces: Hvordan organiserer man konferencer i corona's skygge?

Allerede på nuværende tidspunkt afholdes mange konferencer med corona-begrænsninger. Her kan ideate anvendes til at bede det inviterede fællesskab til at dele deres erfaringer som inspirationsblokke gennem ideate. Det kan være i form af personlige historier, links til artikler om emnet eller pointer fra interviews.

Baseret på alle inspirationsblokkene dannes en række historier baseret på de mønstre, der ses i inspirationsblokkene. Det kan f.eks. være en historier om anvendelse af webinar, om at livestreame events, eksempler på innovativ involvering af virtuelle deltagere og lignende. De forskellige historier oprettes og beskrives kort i ideate og de relevante inspirationsblokke tilknyttes til historierne.

Lad os antage at en af de identificerede temaer er webinar. Her udbygger vi historien om webinar og beder vores fællesskab vurdere forskellige tiltag omkring webinar og dele deres erfaringer med dem.

Det har vist sig, at der stadigvæk mangler inspiration til hvordan vi kan inddrage digitale deltagere og vil igen bede vores fællesskab om input til dette formål. Vi har lavet en story og vil bede vores fællesskab lave nye inspirationsblokke indenfor dette område.

Baseret på det tidligere input har vi lavet 5 koncepter omkring digital inddragelse vi gerne vil gå videre med. De er lavet som 5 historier og vi har samlet de inspirationsblokke, der har med disse historier at gøre. 

Vi vil her gerne bede brugerne komme med vurderinger og anbefalinger til hvilke af de 5 koncepter vi skal gå videre med og om de har yderligere konkrete input i forhold til de enkelte koncepter.

Yderligere trin kan løbende tilføjes.

Denne proces er selvfølgelig bare en blandt mange flere. Vi vil gerne høre dit bud på hvilken proces, I har valgt.

Kontakt

Thomas Riisgaard Hansen
Direktør, Kite Invent
thomas@kiteinvent.com
+45 29 40 33 97

Peter Dalsgaard
Professor, Aarhus Universitet
dalsgaard@cavi.au.dk
+45 87 16 20 19